Ny bæredygtig kunstgræsbane står klar i Herlev
Der er godt nyt til fodboldspillerne i Herlev, som nu kan se frem til at indtage deres spritnye kunstgræsbane. Den sidste finish blev lagt, da vores robotteknologi præcist tegnede stregerne op til de forskellige baneformater.
I dette projekt har fremtiden været i fokus. Herlev Kommune ønskede en moderne og miljøvenlig løsning, og det har de fået. Den nye bane er anlagt med kunstgræs af højeste kvalitet, der sikrer både lang holdbarhed og minimal miljøpåvirkning – helt uden brug af gummigranulat.
Selvom vejrguderne og nogle tekniske udfordringer i anlægsfasen drillede undervejs, står vi nu med et resultat, der er værd at være stolt af. Opbygningen af banen krævede ekstra omhu, og sommerens regnvejr gav os nogle udfordrende arbejdsbetingelser i starten af installationen.
Nu kan Herlevs fodboldklubber endelig tage deres nye bane i brug. Vi hos Evergreen Sport er glade for at kunne overdrage nøglerne til denne fremtidssikrede kunstgræsbane.
Stort tillykke til alle klubberne i Herlev – vi håber, I får mange gode timer på den nye bane
