Ring eller skriv +45 39 29 99 66 ⎮ evergreen@evergreensport.dk

FCK’s nye træningsbane drøner derudaf

Aug 4, 2020FCK, Hybridbaner, Nyheder

Source: DLF Seeds & Science

Fem uger efter såningen er FCK’s nye hybridbane forstærket med fibre og fremstår stærk og superflot. ”Jeg har aldrig set noget lignende,” siger en tidligere landsholdspiller

Source: DLF Seeds & Science – dlf.dk

Henrik Eigenbrod har de seneste otte år været direktør i Kjøbenhavns Boldklub, og han inspicerer FCK’s nye træningsbane ved KB-Hallen, da konsulent i DLF, Bo Jeppesen, kommer forbi, fem uger efter at banen er sået. Den seneste uges tid har et SISGrass team syet kunstfibre ned i græsmåtten. Fibrene stikker 15 mm op af jorden, og græsset klippes i 28 mm.

”Det må være noget meget stærkt græsfrø, som I har leveret,” konstaterer Henrik. Bare fire dage efter såningen den 1. juli havde banen et grøn skær af de nyfremspirede græsfrø, og efter 13 dage var den klar til at blive klippet første gang. ”Jeg har aldrig oplevet noget lignende, siger direktøren, der har spillet i KB, OB og AZ Alkmaar.
Henrik Eigenbrod ved hvad han taler om – som gammel landsholdsspiller i 1980’erne var han med, da Danmark i 1981 på hjemmebane sænkede Italien med cifrene 3-1.  Året efter blev Italien verdensmestre ved at vinde finalen over Vesttyskland med de samme cifre.